Hvorfor Parcelhuslykke?

I Danmark er vi vilde med parcelhuset eller det fritliggende enfamiliehus som det også kaldes.

Der er ikke noget at sige til begejstringen. Parcelhuset er en dejlig ramme der giver plads til, at udleve drømmen om et familieliv med plads til at dyrke fritiden både ude og inde.

Parcelhuset er for mange udgangspunktet for vores dagligdag og her lever vi sammen med naboer, venner og familie.

Øjenhøjde

Nøgleordet for min indgangsvinkel til denne blog er “Øjenhøjde”. Det betyder indlæg om ting som de fleste kan relatere til. Her handler det ikke om det perfekte jetsetter liv, de nyeste gastroopskrifter stylet til ukendelighed eller upcycling trends i en penthouselejlighed der er Bo Bedre værdig. Du kommer heller ikke til at finde hotte billeder af mig iført den seneste Marc Jacobs taske til 5.000 kr. eller mine unger i smart, sponsoreret modetøj.

Hvad du derimod vil kunne læse om er:

  • Opskrifter på mad og drikke til både en travl hverdag og når vi har bedre tid til at kræse om maden
  • Parcelhushaven med alt hvad det indebærer af historier om frugtbuske, træer, blomster og drivhus
  • Nyt grej til hus og have
  • Inspiration til feriedestinationer og aktiviteter
  • Små glimt med inspiration til, at sætte lidt mere kulør på hverdagen
  • … og selvfølgelig indlæg om min seneste hobby; nemlig biavl

Velkommen til – jeg håber du har fornøjelse af, at læse mine indlæg. Du skal også være meget velkommen til at kommentere hvis du har noget på hjertet!

Henrik

 

Hey i øvrigt – pt. er der ingen reklamer på siden og jeg videreformidler ikke jeres cookies til nogen som helst. Skulle der komme et indlæg der er sponseret, så skal jeg nok gøre tydeligt opmærksom på det.

Pin It on Pinterest